Kontakt

Jeg ville blive glad for, at du kontakter mig, hvis du er interesseret i min bog eller de foredrag, som jeg tilbyder.

Jeg er også meget interesseret i at høre fra kommuner, foreninger, sportsklubber samt andre organisationer og firmaer, hvis du/I vil hjælpe mig med at gøre en forskel ved at holde foredrag. Samtidigt tilbyder jeg også at være kontaktperson for børn og unge, som har det svært.

Det er en livsmission at gøre en forskel for at hjælpe brændte børn og sikre dem en bedre og mere håbefuld fremtid.

Mellissa 


Mit håb for børn og unge

Der er mit personlige håb for alle brændte børn og unge, men det kræver en indsats af samfundet, og dem som arbejder med børnene og de unge i hverdagen.

Jeg vil sprede tro, håb og omsorg ude blandt de børn og unge, der virkelig har brug for det…

Med min egen baggrund fra brændt barn til mønsterbryder, Og min erfaring som vejleder for børn og unge, og som så spirituel coach, så er det min opgave, og som det allervigtigste for mig at skabe tillid imellem de unge og mig selv.

Det er helt klart mit indtryk, at det på den måde er lettere at skabe bro mellem barn og samfundet.

Jeg møder den unge med omsorg og anerkendelse. Stærke rollemodeller er altafgørende for børns fremtid! Det har reddet mit liv, at jeg fik tildelt en kontaktperson, som gav mig omsorg, men også klædte mig på til voksen livet.

Nu er det min tur til at give tilbage, og hvem er bedre end dem, som har prøvet det og fundet et nyt og bedre liv?

Læs om mine foredrag her

Kort om Mellissa Hussein

Mellissa Hussein (f. 1991) er mor til to drenge og bosat i København. Mellissa har i flere år arbejdet med børn og unge. Bl.a. på Vesterbro. Hun er Forfatter til bogen FANGET I FAMILIEN.

Mellissa har også udviklet foredrag, hvor fokus er en bedre fremtid for børn og unge. Samtidigt arbejder hun med at tilbyde hjælp som kontaktperson til børn og unge med problemer.

Hendes historie er stærkt præget af kampen for at skabe et bedre liv og blive mønsterbryder. Mellissa fortæller om sin flygtningefamilies forlis i velfærdsstaten, sin brors kriminelle nedtur og sin egen personlige kamp for at bryde den sociale arv. Et  familiedrama, som i 2018 ender med drabet på Ari Hussein – bandemedlem og lillebror til Mellissa Hussein,

Mellissas livsmission er at hjælpe børn og unge, og få især brændte børn og unge til at bryde mønstre og få et bedre liv.  Siden drabet på sin bror i 2018 har hun også engageret sig i podcast- og tv-programmer, der sætter fokus på konsekvenserne af bandekriminalitet for pårørende og efterladte.

Mellissa Hussein har valgt at stå frem som forfatter, podcaster og foredragsholder for at dele sin brors og sin families historie i håbet om at kunne hjælpe andre udsatte familier og for at lukke folk ind i en verden der normalt er lukket i håbet om at det kan gøre en forskel. Kontakt gerne Mellissa og følg hende på Facebook og Instagram

Bogen - Fanget i familien

Køb bogen "Fanget i Familien"

Køb bogen hos bl. andre SAXO, som skriver

FANGET I FAMILIEN er en tankevækkende og gribende familiefortælling om et forspildt liv bag et drab i bandemiljøet, fortalt af en efterladt storesøster, der selv har kæmpet sig fri af den tunge sociale arv i den danske ”indvandrerklasse”.

Kun 24 år gammel faldt Ari Hussein i en regn af kugler i Valbyparken natten til den 15. marts 2018. Hvem der skød, ved kun gerningsmændene, og de har holdt på deres blodige hemmelighed. Men hvad der gik forud, kan Aris storesøster fortælle, og i denne bog deler hun sin gribende historie.

FANGET I FAMILIEN er en fortælling om tre børns tumultariske opvækst i en sammenbrudt kurdisk flygtningefamilie. Først på flugt fra Vollsmose med deres unge mor – på flugt fra deres far og hans flammende temperament.

Scroll to Top