Foredrag

Jeg tilbyder at komme ud og holde foredrag baseret på mit liv, og min bog Fanget i familien. Foredraget kan være med mig alene, eller sammen med kriminaljounalisten Peter Graae, som bl. andet har skrevet bogen “Bad Company”.

Ladies Circle Denmark og Round Table Denmark om foredrag d. 1. september 2022:
“Der er få ting, der kan få ens privilegieblindhed frem som historien om en alt for hård og alt for
uretfærdig barndom. Sådan en historie er Mellissas. Fortalt med en autencitet og indlevelse,
som var man der selv. Synergien mellem Mellissa og Peter gør historien om Mellissas afdøde
bror autentisk, følelsesladet og informationsrig. Der spares ikke på detaljer fra en
traumatiserende opvækst, som er fundamentet for at forstå Mellissas brors skæbne – og som
efterlader salen i øredøvende tavshed. Historien er barsk, men den er vigtig.”

Drabet på min bror og min kamp for et andet liv.

Min bog er et Dokumentarisk familiedrama om drabet på min lillebror Ari Hussein – bandemedlem – og fortællingen om en flygtningefamilies forlis i velfærdsstaten, min brors kriminelle nedtur og min egen personlige kamp for at bryde den sociale arv. 

Foredrag er min måde at  hjælpe brændte børn til at blive mønsterbrydere.

Jeg har brug for Jeres hjælp til at komme rundt med mit foredrag, så vi kan være med til at gøre en forskel for børn og unge fremadrettet. Sidder du som kommune, forening, idrætsklub, institution, firma eller bare som privat bekymret samfundsborger – så kontakt mig og lad os tage en snak om at hjælpe børn og de unge med at bryde ud og leve et liv med håb.

Foredrag - Min kamp for et andet liv fra brændt barn til mønsterbryder i samfundet

Foredrag med Mellissa Hussein

Drabet på min bror – og min kamp for et andet liv

Foredrag 1:
Drabet på min bror – og min kamp for et andet liv

I foredraget, der tager afsæt i Mellissa Husseins podcast-serie “Drabet på en bror” og hendes selvbiografiske bog “Fanget i Familien” 2022, ser hun tilbage på sin families tumultariske historie og de aktive valg og tilfældige omstændigheder, der førte hendes bror ind i det kriminelle miljø og ultimativt kom til at koste ham livet i 2018.

Ari Hussein var medlem af den københavnske gadebande Loyal To Familia og blev dræbt efter en periode med voldsomme konflikter med utallige skyderier særligt i København. Før det bevægede han sig i periferien af rockerklubben Bandidos, som også lå i konflikt, og havde brug for unge voldsparate mænd.

Gennem flere år oplevede Mellissa Hussein på første hånd det stressende liv, bandemedlemmer lever, og hun fortæller i foredraget, hvordan det ødelægger og splitter familier – men også hvad man skal være opmærksom på, hvis man vil opdage en bror eller fætter, der er på vej til at ødelægge sit liv med alvorlig kriminalitet, og hvordan man hjælper ham ud. I sin anmelderroste og populære podcastserie ”Drabet på en bror” (Lovløs/Podimo) har Mellissa Hussein undersøgt hele sin brors og sin families fortid og mødt både bandemedlemmer og krigerkammerater fra Aris fortid. I foredraget samler hun trådene og giver et mangefacetteret og tankevækkende portræt af en af de fortabte unge mænd, som glider navnløse ind og ud af nyhedshistorierne som ofre og gerningsmænd i drabssager i bandemiljøet. Foredraget er en stærk personlig fortælling om at vokse op i en socialt belastet familie og vriste sig fri af den negative sociale arv – og samtidig se sin bror gå til grunde i bandemiljøets onde cirkler. Tilhørerne får en helt unik mulighed for at lære indvandrerbandernes negative dynamikker at kende gennem en pårørendes og efterladtes førstehåndsberetning. Ved foredraget medvirker journalist og forfatter Peter Graae

Sagt og skrevet om foredrag

Ladies Circle Denmark og Round Table Denmark om foredrag d. 1. september 2022:

“Der er få ting, der kan få ens privilegieblindhed frem som historien om en alt for hård og alt for
uretfærdig barndom. Sådan en historie er Mellissas. Fortalt med en autencitet og indlevelse,
som var man der selv. Synergien mellem Mellissa og Peter gør historien om Mellissas afdøde
bror autentisk, følelsesladet og informationsrig. Der spares ikke på detaljer fra en
traumatiserende opvækst, som er fundamentet for at forstå Mellissas brors skæbne – og som
efterlader salen i øredøvende tavshed. Historien er barsk, men den er vigtig.”

Deltager: Peter, 10 oktober 2022:

“Kære Mellissa & Peter
Jeg vil gerne sige jer en stor tak for foredraget omkring Mellissa’s barske opvækst samt det tragiske drab på hendes bror Ari.

Foredraget gav eleverne i 8 klasse en indsigt i hvordan opvæksten kan være i en anden ”kultur” og under en barsk opvækst. Jeres måde at fremlægge historien, som også berørte mange temaer eg. kriminalitet, rocker/bande miljø, drab, stoffer, samt det at stå op for sig selv blev præsenteret enormt ærligt så eleverne var deltagende igennem det 2 timer spændende foredrag.

Der var mange spørgsmål fra eleverne, som i uden tøven besvarede. Jeres interaktion og PowerPoint/video præsentation gjorde det mere livligt og fungerede rigtig godt.

Jeg kan på vegne af 8 klassen på Skovgårdsskolen, Charlottenlund stærkt anbefale, at andre skoler eller institutioner vil gøre brug af jeres foredrag, som indeholder enorm mange budskaber ud over selve den barske / tragiske historie.

Tak for jeres oprigtighed -😊 og stor respekt for Mellissa at dele sin historie, som kan hjælpe rigtig mange unge mennesker i forskellig samfundslag”

Min kamp for et andet liv

Foredrag 2:

Min kamp for et andet liv

DOBBELTLIV OG en kamp om at kæmpe sig fri af den tunge sociale arv i den danske ”indvandrerklasse.

Foredraget tager udgangspunkt i Mellissa Husseins bog fanget i familien, dette foredrag handler om hendes kamp for at passe ind og kæmpe sig fri af den sociale arv.

Mellissa Hussein fortæller i foredraget om sin tumultariske opvækst i en sammenbrudt kurdisk flygtningefamilie. Først på flugt fra Vollsmose med deres unge mor – på flugt fra deres far og hans flammende temperament. Siden fanget i et hjem uden grænser, på specialskoler, opholdssteder, ungdomsinstitutioner og om hvordan det har været at være Splittet imellem to verdener, om de skæbner hun møder som meget ung pige. Hun er del af en underverden man ikke troede så unge piger kunne være en del af

Mellissa Husseins stemme er vigtig, da hun har skarpe holdninger til det dobbeltliv og den sociale kontrol, som mange unge flerkulturelle unge oplever.

Mellissa Hussein vil i foredraget fortælle jer hvordan det er at vokse som en udenlandsk ung pige hvor hun netop ikke følte sig hjemme.
Hun vil tage jer tilbage til fortiden og fortælle jer hvordan det har været at vokse op som ung pige på kanten i Danmark og hvordan hun brød arven.

Foredraget vil vare ca. 90 min inkl. spørgsmål.

Ydermere – er der mere end 15 personer tilstede skal der være en mikrofon til benyttelse.

Forfatter og journalist Peter Graae

Forfatteren og jounalisten Peter Graae

Mellissa holder ofte sit foredrag sammen med kriminaljournalist Peter Graae (f. 1985). De to har opsøgt Aris gamle bekendtskaber fra bandemiljøet. Peter Graae er erfaren kriminaljournalist, han har skrevet bogen ‘Bad company’ om politiets guldfugl fra Bandidos, et tidligere medlem, som lagde kortene på bordet hos politiet og fik 13 personer dømt, og Peter har brugt tid med bandemedlemmer fra Bandidos, LTF og andre grupperinger. Peter laver pt. to podcasts for
Podimo: Serien Lovløs, hvor han blandt har besøgt Jønke genem et halvt år, efter han blev smidt ud af Hells Angels, og det ugentlige Panser med eks-narkobetjent René Dahl Andersen.

På billedet ses Peter Graae med politiets guldfugl fra Bandidos, som også mødte Ari, både da de stod vagt sammen ved et Bandidosklubhus på Amager og i Vridsløselille Statsfængsel.

MIN HISTORIE -
MIN BROR BLEV DRÆBT

MINE FOREDRAG -
VIGTIGT AT DELE VIDEN

MIN BOG -
FANGET I FAMILIEN

Kontakt mig gerne

Jeg ville blive glad for, at du kontakter mig, hvis du er interesseret i min bog eller de foredrag, som jeg tilbyder.

Jeg er også meget interesseret i at høre fra kommuner, foreninger, sportsklubber samt andre organisationer og firmaer, hvis du/I vil hjælpe mig med at gøre en forskel ved at holde foredrag. Samtidigt tilbyder jeg også at være kontaktperson for børn og unge, som har det svært.

Det er en livsmission at gøre en forskel for at hjælpe brændte børn og sikre dem en bedre og mere håbefuld fremtid.

Mellissa 


Mit håb for børn og unge

Der er mit personlige håb for alle brændte børn og unge, men det kræver en indsats af samfundet, og dem som arbejder med børnene og de unge i hverdagen.

Jeg vil sprede tro, håb og omsorg ude blandt de børn og unge, der virkelig har brug for det…

Med min egen baggrund fra brændt barn til mønsterbryder, Og min erfaring som vejleder for børn og unge, og som så spirituel coach, så er det min opgave, og som det allervigtigste for mig at skabe tillid imellem de unge og mig selv.

Det er helt klart mit indtryk, at det på den måde er lettere at skabe bro mellem barn og samfundet.

Jeg møder den unge med omsorg og anerkendelse. Stærke rollemodeller er altafgørende for børns fremtid! Det har reddet mit liv, at jeg fik tildelt en kontaktperson, som gav mig omsorg, men også klædte mig på til voksen livet.

Nu er det min tur til at give tilbage, og hvem er bedre end dem, som har prøvet det og fundet et nyt og bedre liv?

Læs om mine foredrag her

Kort om Mellissa Hussein

Mellissa Hussein (f. 1991) er mor til to drenge og bosat i København. Mellissa har i flere år arbejdet med børn og unge. Bl.a. på Vesterbro. Hun er Forfatter til bogen FANGET I FAMILIEN.

Mellissa har også udviklet foredrag, hvor fokus er en bedre fremtid for børn og unge. Samtidigt arbejder hun med at tilbyde hjælp som kontaktperson til børn og unge med problemer.

Hendes historie er stærkt præget af kampen for at skabe et bedre liv og blive mønsterbryder. Mellissa fortæller om sin flygtningefamilies forlis i velfærdsstaten, sin brors kriminelle nedtur og sin egen personlige kamp for at bryde den sociale arv. Et  familiedrama, som i 2018 ender med drabet på Ari Hussein – bandemedlem og lillebror til Mellissa Hussein,

Mellissas livsmission er at hjælpe børn og unge, og få især brændte børn og unge til at bryde mønstre og få et bedre liv.  Siden drabet på sin bror i 2018 har hun også engageret sig i podcast- og tv-programmer, der sætter fokus på konsekvenserne af bandekriminalitet for pårørende og efterladte.

Mellissa Hussein har valgt at stå frem som forfatter, podcaster og foredragsholder for at dele sin brors og sin families historie i håbet om at kunne hjælpe andre udsatte familier og for at lukke folk ind i en verden der normalt er lukket i håbet om at det kan gøre en forskel. Kontakt gerne Mellissa og følg hende på Facebook og Instagram

Bogen - Fanget i familien

Køb bogen "Fanget i Familien"

Køb bogen hos bl. andre SAXO, som skriver

FANGET I FAMILIEN er en tankevækkende og gribende familiefortælling om et forspildt liv bag et drab i bandemiljøet, fortalt af en efterladt storesøster, der selv har kæmpet sig fri af den tunge sociale arv i den danske ”indvandrerklasse”.

Kun 24 år gammel faldt Ari Hussein i en regn af kugler i Valbyparken natten til den 15. marts 2018. Hvem der skød, ved kun gerningsmændene, og de har holdt på deres blodige hemmelighed. Men hvad der gik forud, kan Aris storesøster fortælle, og i denne bog deler hun sin gribende historie.

FANGET I FAMILIEN er en fortælling om tre børns tumultariske opvækst i en sammenbrudt kurdisk flygtningefamilie. Først på flugt fra Vollsmose med deres unge mor – på flugt fra deres far og hans flammende temperament.

Scroll to Top